Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Studiekreds om tillid

I 1956 udgav filosoffen og teologen K.E. Løgstrup bogen ”Den etiske fordring”. Med bogen placerede han sig centralt, ikke bare i teologiens verden, men i europæisk kulturhistorie, og der har han været lige siden. En af grundene er, at han her skriver om menneskelivet, så man forstår, at det handler om ens eget liv. Et af nøgleordene er her ordet ”tillid”.

 

Over en række vinteraftener vil vi læse bogen sammen og sammen blive klogere på, hvad menneskelivet er. Der kræves ikke særlige forudsætninger, kun lyst til at blive klogere sammen med andre.

Mødedatoer er onsdag den 26. januar,  9. februar, 23. februar og 9. marts.

Hver gang på Vestervold 1 kl. 19-20.30

Har du lyst til at deltage, skal du selv anskaffe bogen.

Der er tilmelding til Morten Thaysen på mail mth@km.dk senest den 12. januar.