Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Menighedsrådsvalg 2020

RESULTATET AF VALGET PÅ VALGFORSAMLINGEN 15. SEPTEMBER 2020

Varde Menighedsråd skal have 15 medlemmer.

På valgforsamlingen valgtes følgende 15 personer til menighedsrådet i den kommende funktionsperiode: 1. søndag i advent 2020 til 1. søndag i advent 2024:

Peter Christensen, Karen Jette Illum Vendler, Karen Margrethe Brøde Harritsø, Erik Toft Klausen, Lis Mærsk Staunstrup, Kjeld Truberg Jensen, Mogens Skovgaard Nielsen, Asger Niels Peter Olsen Helth, Steen Lauritz Andersen, Flemming Jepsen, Henning Farup Christensen, Ulla Bruun, Elise Kornerup, Hans Chr. Jessen, Ida Lund Petersen.

Og som stedfortrædere valgtes: Jutta Bruun Kristiansen,  (Arno) Arie Marinus van Beest, Bente Wölck Nielsen

Der er mulighed for at udløse afstemningsvalg til menighedsrådet ved senest 13. oktober 2020 kl. 13.00 at indlevere en kandidatliste til Kirkekontoret, Kirkepladsen 4, 6800 Varde, åbent man-fre 9-13 og torsdag desuden 15-17. Uden for åbningstiden kan kandidatlisten lægges i kontorets postkasse, dog ikke efter 13. okt. 2020 kl. 13.00.

Bliver der afstemningsvalg skal det afholdes tirsdag 17. november 2020.

Kandidatlisten skal opføres på den formular, der kan printes nedenfor. Formularen kan også afhentes på Kirkekontoret, Formularen indeholder en udførlig vejledning om krav og reglerne.

De vigtigste krav til kandidatlisten:

Der kan opstilles 1-30 kandidater på en liste. Alle kandidater skal være opført med det fulde navn, adresse og CPR samt underskrift.

Man kan kun være kandidat for en liste.

Listen skal have 15 stillere, der alle have valgret til Varde Sogn. Alle stillere skal være opført med det Fulde navn, adresse og CPR samt underskrift.

Man kan kun være stiller for én liste. En kandidater kan ikke være stiller for sin egen liste, men kan godt være det for en anden liste.

På kandidatlisten skal én af stillerne stå opført, som den person Valgbestyrelsen kan rette henvendelse til vedr. listen.

Kandidatlister indleveret efter Valgforsamlingen skal have sideordnet opstilling og der må ikke anføres nummer ud for kandidaterne. På stemmesedlen vil de blive opført i alfabetisk orden

Indeholder listen flere kandidater end 15, skal stillerne have bestemt, hvilke 15, der skal vælges til menighedsrådet og hvilke der skal være stedfortrædere, samt hvem der skal betragtes som den først valgte. Disse oplysninger skal bruges i de tilfælde, hvor afstemningsvalget aflyses, fordi der kun er indgivet en liste.

Kandidater og stillere skal opfylde betingelserne for at have valgret og kandidaterne tillige kravene for at være valgbare senest 27. oktober, dog undtaget bestemmelserne om alder og kravet om fast bopæl i riget ét år, disse to betingelser skal være opfyldt på valgdagen.

Valgret har man når man:

Er medlem af folkekirken, har bopæl i Varde sogn eller ved sognebåndsløsning har skiftet valgret til Varde Sogn, på afstemningsdagen er 18 år, har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget uafbrudt i ét år forud for afstemningsdagen

Har man valgret i Varde Sogn er man valgbar, dog ikke, hvis man er præst ansat i folkekirken og eller er ansat under Varde Menighedsråd.

Det er muligt at anmelde listeforbund, dette skal ske senest 27. oktober 2020 kl. 19.00, se mere på formularen om betingelserne herfor.

Den, der indleverer kandidatlisten, har ret til på en medbragt genpart af listen at få kvittering for listens indlevering med angivelse af tidspunkt for indleveringen.

Oplysninger og vejledning om valget og opstilling kan fås hos valgbestyrelsens formand eller på www.km.dk/folkekirken/valg/menighedsraadsvalg-2020/

Valgbestyrelsen for Varde   Sogn

Formand: Tage Stubkjær, 2425 6488, tage.stubkjaer@mail.dk


Kandidatliste.pdf                                GDPR-vejledning.pdf