Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Jan Brøchner er Varde Kirkegårdes nye leder

Jeg er blevet ansat pr. 1.1 2019 som kirkegårdsleder for Vardes 3 kirkegårde, Den Gamle Kirkegaard, Arnbjerg - og Østerlund kirkegård. 

Her har jeg taget hul på at fortsætte den udviklingsplan der er planlagt for kirkegårdene sammen med kirkegårdenes dygtige og engagerede gartnere, kirkegårdsudvalget og menighedsrådet. 

Jeg vil gerne anbefale at kigge forbi Varde kirkes hjemmeside og læse udviklingsplanerne, som ligger frit tilgængelige. Det er spændende læsning. 

Jeg er uddannet anlægsgartner og gartneritekniker og har arbejdet i forskellige private anlægsvirksomheder. Derudover har jeg også arbejdet indenfor IT- og luftfartsbranchen. 

Min kone og jeg er netop flyttet til Varde og er ellers begge fra Århus kanten. Vi synes vi er faldet rigtig godt og hurtigt til i byen og er nu godt i gang med at stifte nye bekendtskaber. 

Og så ser jeg frem til et godt samarbejde med kirkegårdenes brugere.