
Dirigent Henrik Skærbæk Jespersen
Akkompagnatør Julia Tabakova
Koncerten synges af 40 drengesopraner i alderen 9-15 år.
Entré 120kr, billetter kan købes her.
Eventuelt resterende billetter resterende sælges i døren på koncertdagen
HADERSLEV DRENGEKOR blev stiftet af Henrik Skærbæk Jespersen i 2008.
Koret er et blandet drenge- og mandskor, der består af 56 sangere i alderen 9 år og opefter. Koret medvirker ved særlige gudstjenester i Haderslev Domkirke. Der er et højt aktivitetsniveau med koncerter, oplevelser og turnéer. En gang om året rejser koret til udlandet og har givet koncerter i Norge, Sverige, Tyskland, Østrig, England, Færøerne og USA. Deltagelse i stævner og masterclasses med ind- og udenlandske dirigenter er medvirkende til, at koret i løbet af kort tid har markeret sig som et stærkt, populært og efterspurgt drengekor. Har bl.a. sunget koncert i alle Danmarks 10 domkirker.
Målet er at skabe et kor, der i kraft af et stærkt fællesskab får gode musikalske og sociale oplevelser. Der holdes korprøver flere gange om ugen, både som fællesprøver, i særskilte stemmegrupper og endvidere modtager drengene undervisning i solosang. Koret har indspillet tre cd’er.
Drengekoret har ved flere lejligheder sunget for den kongelige familie og den danske regering.
Medvirken ved den kongelige barnedåb af Prinsesse Athena, sang for Hendes Majestæt
Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen i forbindelse med officielt besøg i
Haderslev og genåbning af Slotskirken i Wittenberg, er nogle af de særlige begivenheder med
royal deltagelse. Koret var hovednavn ved ’Kirkeministerens julekoncert’ i 2017 – en koncert
for bl.a. folketing og regering. I 2020 sang koret på Det Kongelige Teater i forbindelse med
genforenings-galla. Koret er blevet transmitteret på dansk og tysk TV.
Korets repertoire er den klassiske kirkemusik – a cappella, i samspil med orgel eller orkester.
Opførelser af Händels Messias, Faurés Requiem og Mozarts Kroningsmesse samt en række
koncerter i europæiske domkirker og katedraler.
HENRIK SKÆRBÆK JESPERSEN er domorganist ved Haderslev Domkirke, hvor han foruden sit virke som orgelspiller, dels er stifter og dirigent af Haderslev Drengekor - og dels kunstnerisk leder af Haderslev Sangakademi, der er funderet i det sprudlende og omfattende korarbejde ved domkirken, der tæller omkring 200 sangere.