Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

En speget affære i Odense

Udgivet af Morten Thaysen, lør d. 13. sep 2014, kl. 20:30
Synspunkter

For tiden kører der en meget ophedet diskussion om dåben. Eller rettere sagt: Diskussionen handler om meget mere end dåben. Den handler også om en helt særlig præst i Folkekirken ved navn Massoud  Fouroozandeh. Sagen er, at han har døbt muslimer uden, at han samtidigt sørger for, at de bliver medlemmer af Folkekirken. Det må man ikke. Dåb og medlemskab af Folkekirken hører sammen, siger loven. Massoud Fouroozandeh mener noget andet.

En bevægende historie

Han er imidlertid ikke hvem som helst. På et møde her i byen for knap et år siden fortalte han sin bevægende historie. Som barn var han glødende muslim. Han gik han på en af Irans elite koran skoler i Teheran, men som ung flygtede han ud af landet. Han endte her i Danmark, lærte sig sproget og fik sig et nyt liv. En dag skete der noget, som han ikke havde regnet med. Han opdagede, at han var på vej væk fra Islam. Han blev døbt. Ikke nok med det. Han dannede sin egen frikirke, hvor han døbte adskillige muslimer. Over 600 er det blevet til i årenes løb. Det har kostet ham mange muslimers vrede. Så meget, at han i dag bor på en hemmelig adresse. Senere læste han teologi i Århus og blev som den første konvertit ansat som præst i Folkekirken. Ideen var, at han skulle være ansat det halve af tiden i Skt. Hans kirke i Odense. Den anden halvdel af tiden skulle han være ansat som migrantpræst med udgangspunkt i sin oprindelige menighed, Church of Love, som den hed. Ideen var, at Church of Love så med tiden skulle blive den første valgmenighed bestående af migranter inden for Folkekirken. Så langt så godt.

Historien bliver mudret

Det, der gik galt var bare, at Massoud Fouroozandeh døbte folk i Skt. Hans Kirke og her lod han dem blive medlemmer af Folkekirken. I sin migrantmenighed blev de det ikke, skønt han altså var præst i Folkekirken. Han mente selv, at sådan skulle det være. Biskoppen i Odense var af en anden opfattelse. Samtaler mellem de to fandt sted. Man måtte finde ud af det. Eller rettere sagt. Man kunne slet ikke finde ud af det. Begge stod lige stejlt overfor hinanden. På det sidste har flere personer i aviserne fortalt, hvad der er sket på de lukkede møder mellem biskoppen og Massoud Fouroozandeh. Beskyldningerne mod biskoppen har været voldsomme. Dialognarkoman og meget andet er ord, der er blevet klistret på hende. Massoud Fouroozandeh er til gengæld blevet skildret som en forfulgt uskyldighed. Ja, man er gået så vidt til at beskylde biskoppen for bevidst at spænde ben for ham, så han ikke længere kan være præst i Folkekirken. Hvilken skændsel! Ganske rigtigt holder han sin sidste prædiken i morgen den 14. september. Spørgsmålet er bare, hvad der er op og ned i sagen. Det er svært at sige. Beskyldninger, der bygger på referater fra lukkede møder, er svære at tage alvorligt. 

Tilbage står sagens kerne

Tilbage står sagens kerne. Kan en præst i Folkekirken døbe folk, uden at de samtidigt bliver medlemmer af Folkekirken? Ja, siger Massoud Fouroozandeh og med ham mange andre. Dåben står over medlemskabet af Folkekirken. Nogle døbte muslimer ønsker ikke med det samme at blive medlemmer af Folkekirken. De er ikke klar endnu, siges det. Men ved at være medlemmer af Massoud Fouroozandehs migrantmenighed er de på vej til at blive det. Det lyder sympatisk. Og er det vigtigste trods alt ikke, at de bliver døbt?

Det at døbe er noget, præsten er blevet betroet

Jo, det er vigtigt, at de bliver døbt og Massoud Fouroozandeh har gjort et imponerende arbejde.  Ikke desto mindre er der sket en korsslutning i hans og hans venners argumentationen, som er knap så uskyldig. Det er en forudsætning i en evangelisk-luthersk kirke som Folkekirken, at alt udgår fra menigheden. Kirken er ikke præsternes eller biskoppernes eller pavens kirke. Den er heller ikke statens kirke. Den er menighedens kirke, hvor enhver, der er krøbet ud af dåben, er præst. Men for at det hele ikke skal ende i kaos vælger menigheden en imellem sig, der kan træde frem på dens vegne og forkynde evangeliet og forvalte dåb og nadver. Det at døbe er med andre ord noget, menigheden har sat en til. Det er noget, den har betroet en. Det er en ret, man derfor ikke bare kan tage og gøre med, hvad man vil ved f.eks. at give sig til at døbe i alle mulige andre kirke - f.eks frikirker. Da det at døbe er noget, man er blevet betroet af en kronkret menighed. Dåben er derfor også altid ind i denne konkrete menighed. Selvfølgelig! Dåben fører derfor til medlemskab af denne menighed. Medlemskab af Folkekirken og dåben hører uløseligt sammen.

Er kirken menighedens eller præstens?

Hvad sker der så, når en præst siger, at dåben står over medlemsskabet af Folkekirken? Der sker det, at præsten tager den ret, som menigheden har givet ham og gør den til sin egen. Han hæver sig over menigheden og bruger den betroede ret til at døbe, som han har lyst. Nogle døber han ind i Folkekirken og andre ikke. Fra at kirken var menighedens kirke, er den nu blevet præstens kirke. Præsten fylder pludselig ekstremt meget. En del af det dåbsritual, som Massoud Fouroozandeh praktiserer i sin migrantmenighed, indeholder da også en passus om, at de døbte skal love at adlyde præsten. Det er fremmed i en Folkekirke, hvor præsten netop ikke døber ud i det blå, men ind i en konkret menighed – og hvor det derfor ikke er præsten, der skal adlydes, men Kristus alene.

Beskyldningerne fyger i luften

Konflikten mellem biskoppen og Massoud Fouroozandeh har stået på et stykke tid. Man har skullet finde ud af det på en eller anden måde, for det ville være en lykke for Folkekirken, at den første migrantmenighed fik status som valgmenighed inden for Folkekirken. Beskyldningerne fyger rundt i luften. Biskoppen er blevet kaldt det værste – måske ville hun bare forsvare det principielle i sagen, nemlig at retten til at døbe er noget, man bliver betroet af en konkret menighed. Den slags kan godt give verbale øretæver – især når præsten ser større på sig selv end på den menighed, han er ansat i.  Massoud Fouroozandeh lægger da heller ikke fingrene imellem. Han stopper under stort ståhej som migrantpræst i Odense.

Men ansøgningen om, at hans migrantmenighed skal blive en valgmenighed inden for Folkekirken ligger nu på Kirkeministerens bord – og den har biskoppens velsignelse. Måske ender det alligevel godt.

Kommentarer

Mai
Jeg mener at Massoud Fouroozandeh har ret i at dåben står over folkekirken.

Dåben handler om at bekende sig til Gud ikke til folkekirken. Selv kirken har, set med mine øjne, løsrevet dåben fra menigheden i det nogle kirker begyndte at holde dåb om lørdagen og uden om kirkens menighed.

Når så det er sagt, så er jeg enig i at en præst ansat i- og af folkekirken ikke kan døbe folk i arbejdstiden og ikke sørge for at de bliver indmeldt.

Vil han døbe folk uden, at de bliver medlem af folkekirken, hvilket jeg synes er prisværdigt, så må det forgå i hans fritid og uden brug af folkekirkens lokaler.
eloyunu
http://dapoxetinepriligy-buy.org/ - Buy Dapoxetine Online <a href="http://hyclatedoxycycline-buy.com/">Lyme Disease Doxycycline</a> http://lasix-onlinefurosemide.com/
Ophavsret: