Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Sommer-mennesker

Udgivet af Morten Thaysen, tor d. 5. jun 2014, kl. 20:54
Synspunkter
Nu er det endelig sommer. Solen sender lys og varme ned over jorden. Træerne springer ud og bliver grønne. Blomster folder sig ud og bliver hvide og røde. Og menneskene? De folder sig også ud. I vinteren holdt de sig helst inden døre. Når de endelig bevægede sig udenfor, var de tilknappede. Ingen smilede til hinanden. Ingen standsede tilfældigt op for at snakke. Men nu folder de sig ud. Nu smiler de og slentrer uden mål hen ad gaden. Nogle standser og snakker. Nogle forelsker sig. Hjerterne er varme og gør menneskene til sommer-mennesker.
 
Ånden
Pinsen har sommeren som sin højtid. ”I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nåde-stolen, nu kom vor pinselilje-tid, nu har vi sommer skær og blid”, digter Grundtvig sommerglad. Pinsen er som sommeren. Den får mennesker til at folde sig ud. Pinsen fortæller om mennesker, der har lukket sig inde. Pludseligt hører de en lyd som af et kraftigt vindstød, og det suser og bruser, døre og vinduer smækkes op på vid gab og menneskene derinde bliver fyldt med Helligånden, Guds Ånd. Helligånden sætter dem i bevægelse og de rejser sig og bevæger sig ud i sommersolens lys. De smiler og ler. Nogle siger ligefrem, at de opfører sig som om, de har drukket sig fulde i sød vin. Vigtigst er dog, at Ånden sender dem ud verden og får dem til at fortælle om Guds storværker. 
 
Eller tror du på spøgelser?
Guds Ånd virker stadig. Spørgsmålet er om vi gider gå ind i kirken for at høre det? Som der engang blev spurgt i Ekstrabladet: ”Vil du bruge mest tid med en bajer i hånden eller en bibel i hånden?” Nu behøver det ene ikke udelukke det andet; men er alternativet så tiltrækkende? Hvis vi ikke har noget alternativ til at gå i kirke og høre om Guds storværker, er der så noget at prale af? Måske er der et alternativ. Aviserne har i hvert fald skrevet om, at danskerne i stedet for at gå i kirke hellere vil sidde inde i deres parcelhuse og tro på spøgelser. De åndeligt store horisonter er det også så som så med. En kendt musiker har for nyligt fortalt, at Thomas Helmig har haft større betydning for ham end Michael Strunge. Det er sikkert rigtigt, men er det noget at prale af? At man ikke vil have betydning af den store horisont? Sagt med andre ord: Er det virkeligt noget at prale af, at alternativet til at gå i kirke og høre om Guds storværker er pop og spøgelser ved højlys dag? Det alternativ bliver der vist ingen sommer af - åndeligt set!
 
Mod store horisonter
Guds storværker er derfor heldigvis ikke noget, der skete engang. Det er noget, der sker nu. Guds Ånd vækker stadig de dorske, som der står. Må den derfor blæse liv i vore hjerter og skabe en sommer i det, så vi bliver drevet ud af vores åndløse magelighed. Må vi blive drevet ud mod de store horisonter, hvor solen og livslyset skinner. Må den folde os ud og få os til at gøre store bedrifter for vore medmenneskers skyld. Ja, må den gøre os til sommer-mennesker!
 
Morten Thaysen
Ophavsret: