Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Når gode mænd er ligeglade

Udgivet af Morten Thaysen, fre d. 27. sep 2013, kl. 11:20
Synspunkter
At tro på, at Guds kraft viser sig på korset, kan virke latterligt. Nytter det noget mod alt det, der sker i verden at pege på et kors og tro, at her sker det, der forandre den verden, vi kender? Nej vel. Paulus sagde da også, at det var en dårskab for hedninger.
 
Maleriet  
Picasso har malet et billede, der viser denne dårskab i korset (Kan ses længere nede!). Det viser korsfæstelsen. De to røvere på hver sin side af det midterste kors hænger der ikke mere. Deres kors er tomme. Deres kroppe ligger fuldstændigt splittede ad nederst i billedet. Nederst i billedet sidder et par soldater og spiller terninger på en tromme. De spiller om den korsfæstedes tøj. I midten er korset. Der er sat en stige op og en soldat er ved at hamre naglerne gennem hænderne på den korsfæstede. Den korsfæstedes krop er helt deform Den hænger nærmest ikke sammen. Bagved er der sort mørke. Det gudsforladte mørke, som breder sig langsomt ud over det hele.  Midt i mørket står en klovn og skriger af grin. Til venstre for korset er der en mand på en hest, der med en lanse peger op på korset. Der er noget, han vil pege på. Noget vigtigt. Kender man Picassos malerier, ved man, at han mange gange har malet Don Quixote sådan her. Og det er netop Don Quixote, der er med her på billedet. Don Quixote, der drog i kamp mod vindmøller, han troede var kæmper – en på alle måder latterlig figur. Jamen, det er latterligt alt sammen! Samtidig er kroppene skilt ad. Verden, som den ser ud her, har forvandlet sig til en parodi på verden, som den burde være. Korset står i midten og mørket breder sig ud fra det.
 
Maleriet bliver til virkelighed
For tiden oplever vi næsten billedet bliver til virkelighed. Forleden var der 600 til gudstjeneste i en kirke i Pakistan. Da gudstjenesten var færdig, samlede de sig på plænen foran kirken for at få gratis måltid mad. To selvmordsbombere hastede ind i menneskemængden og udløste deres bomber. Over 80 døde og endnu flere sårede. Mange af den kvinder og børn. Der var blod og afrevne lemmer over alt. Mænd, kvinder og børn skreg af smerte. De havde ingenting gjort, udover at tro på, at Guds kraft viste sig på korset. Bombemændene var en del af en terrorgruppe, der bagefter sagde, at de ville fortsætter deres angreb mod kristne på pakistansk grund. Det samme sker for tiden i mange andre lande. I Irak, Egypten og Syrien. Her i vesten er vi nærmest ligeglade. Vi plejer ellers nok at være oppe på mærkerne, når folk bliver forfulgt rundt om i verden. Men drabene og forfølgelsen af de her mennesker lader vi bare ske. Vi griber ikke ind. Vores udenrigsminister nøjes med at sige, ”at de kristnes forhold bare er et begrænset minoritetsspørgsmål, som ikke må skygge for Mellemøstens øvrige problemer.” Sådan bliver billedet virkelighed. Vi griner ligeglade, mens kroppene ligger skilt ad. En klog mand sagde engang, at det eneste nødvendige for det ondes sejr er jo gode mænds ligegyldighed. De gode mænds ligegyldighed er vores ligegyldighed.
 
Korset som Guds kraft
Vi kan alligevel tage rollen på os som Don Quixote, der kæmper mod vindmøller. Vi kan pege på korset.  Vi kan holde os til, at her strømmer Guds kærlighed ud i verden på trods af volden og ligegyldigheden.  Guds kærlighed vil forvandle verden, sådan at de afrevne lemmer vil samle sig på en ny måde. Og noget nyt vil opstå. En ny himmel og en ny jord, hvor Guds kærlighed er alt i alle. Men ligeså længe, der er vold og ligegyldighed i vores verden, vil korset altid være der. Korset vil altid stå og vidne om Guds kærlighed, der bliver afvist. Kærligheden vil altid være forbundet med lidelsen.
 
Paulus sagde det på denne måde: ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? Som der står skrevet: På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. ”
 
Ophavsret: