Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Påskelatter

Udgivet af Morten Thaysen, lør d. 24. mar 2018, kl. 07:05
Synspunkter

Påsken er opstandelse. Opstandelsen er ikke bare, at Jesus opstår fra de døde. Opstandelsen er også, at der på korset bryder noget nyt frem i alt det gamle. Vore gamle forestillinger om, hvem vi er, bliver forstyrret. Det samme bliver vore forestillinger om, hvem Gud er. Med opstandelsen kommer der sprækker i alle vore fastlåste forestillinger om, hvordan alting hænger sammen. I sprækkerne trænger opstandelsen igennem.  Opstandelse er opstand. Opstandelse er at stå op og se noget nyt begynde. Et eller andet sted kan der høres en befriende latter. Påskelatteren.

Korset og latteren

Paulus er en af de første, der prøver at sætte ord på, hvad opstandelsen kommer til at betyde for vores måde at være tilstede i verden på. For ham er det vigtigt, at opstandelsen finder sted på korset. Kors og opstandelse er der, hvor en ny verden begynder. Nogle mener, at han måske har stået og set Jesu henrettelse på korset. Synet har i hvert fald gjort noget ved ham. Alt, hvad han siger, handler ikke om andet.  ”Jeg vil ikke vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet”, siger han et sted. Hvorfor? Korset er ikke bare et henrettelsesinstrument. Paulus kalder også korset for en dårskab for hedninger. Ordet ”dårskab” har sin egen grund. På hans tid er korset stedet, hvor magthaverne med dødbringende vold vil latterliggøre dårskaben hos de folk, der ikke vil underordne sig samfundets orden. Latteren er derfor en vigtig del af korsfæstelsen. Der findes et hav af korsfæstelses-vittigheder. Ethvert barn kender dem.

Samfundets orden

Latterliggørelsen skal vise, hvor latterligt det er at overskride samfundets orden mellem høj og lav. Den magtfulde elite hører til ”de høje”. De fattige, slaverne og de udstødte hører til ”de lave”. Overtræder man denne orden, er korsfæstelsen en passende straf. F.eks. sker det, at slaver gør oprør mod eliten. De vil ikke længere være slaver. Straffen er, at de bogstaveligt bliver løftet op på korset og dermed ophøjet. På den måde bliver de lattergjort, fordi de ikke vil blive i det lave, hvor de hører til. En særlig del af latterliggørelsen består tilmed i, at slaven oppe på korset bliver udråbt til konge. Hvilken latterliggørelse!  Derfor er det ikke så mærkeligt, at det samme sker for Jesus. Man giver ham purpurkappe på, sætter en tornekrone på hovedet og hilser ham: ”Hil dig jødekonge”! På hans kors sætter man en indskrift, hvorpå der står: Jødernes konge”. For Paulus bliver denne latterliggørelse en vigtig del af det, der sker i opstandelsen. For latterliggørelsen kommer pludseligt til at ændre retning. Nu er det er ikke længere den korsfæstede, der bliver latterliggjort. Nu er det derimod magthaverne og hele deres bestående orden, der bliver udsat for latter. Ham, de har latterliggjort som jødernes konge, viser sig ikke bare at være konge. Han er også Gud. Korsfæstelsen er hans kroning. Korset er hans trone. Dermed sættes hele den herskende samfundsorden ud af spillet. Den magtfulde elite og deres voldelig opretholdelse af orden, viser sig ikke at føre noget sted hen. Her har de latterliggjort Jesus ved at slå ham ihjel på korset. Nu er det den korsfæstede Jesus, der ler ad dem. Gud ler. Der går opstandelse i korsfæstelsen.

Taberdøden

Da den korsfæstede Jesus opstår fra de døde, kommer der således sprækker i den gamle samfundsorden. I denne bruger man volden til at sætte folk på plads. Det sker stadig den dag i dag, når stærke mænd praler med deres dødbringende atomvåben, eller skæggede mænd terroriserer dem, de kalder vantro. Men korset viser, hvem de er. De er tabere. Latterlige tabere! Engang har latteren spillet en vigtig rolle i påskefejringen. Påskelatteren. Præsten har fortalt vittigheder fra prædikestolen påskemorgen – også de grove og sjofle – for at vække latteren. Man har leet ad den latterlige taberdød. ”Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod”? Sådan ler Paulus højt, og må vi lære at le sammen med ham.  For ham er den gamle verden færdig. Noget nyt er begyndt. Noget som begynder i tro, håb og kærlighed. Glædelig påske!

Ophavsret: