Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

FUNDAMENTALISME

Udgivet af Morten Thaysen, ons d. 30. aug 2017, kl. 14:41
Synspunkter

Der skrives igen og igen i medierne om, at folk melder sig ud af folkekirken. Det kan der være forskellige grunde til. En af dem er fundamentalisme. Man tror ganske enkelt ikke på, hvad der står i Bibelen. ”Tror du heller ikke på gamle bøger?” lyder det i Ateistisk Selskabs kampagne for at få folk til at melde sig ud af folkekirken. Man tror ikke på, hvad der står i de gamle bøger om skabelsesberetningen. Man tror heller ikke på formørkede kapitler i Det gamle testamente. Eller hvad med den med, at Jesus gik på vandet? Hvis man prøver at fortælle, at tingene måske kunne forstås anderledes, bliver man afvist som hykler. Man er en hykler, fordi der ifølge Ateistisk Selskab og deres meningsfæller ikke kan være andre måder at læse Bibelen på end den fundamentalistiske måde.

Vi tror ikke på gamle bøger
Vi lever derfor i en tid, hvor det ikke bare er i det amerikanske bibelbælte, man læser Bibelen fundamentalistisk. Det gør man også andre steder, f.eks. i Ateistisk Selskab. Fundamentalismen er således i høj kurs begge steder. Begge steder accepterer man ikke andre måder at læse teksterne på. Dermed er de svære at have med at gøre. For begge steder har man allerede opstillet præmisserne for samtalen om, hvad kristendommen går ud på. Dermed bliver folkekirken angrebet på et væsentligt punkt. For folkekirken er ikke stedet, hvor teksterne læses fundamentalistisk. Faktisk har fundamentalismen det svært i folkekirken. For i folkekirken tror man ikke på gamle bøger. Man tror på Kristus. Dette kommer selvfølgelig til at betyde noget for forståelsen af de bibelske skrifter.

Vi tror på Kristus
Kristus er ikke bare en person, der findes i en bog, der er skrevet for over 1000 år siden. Kristus er derimod en person, der i troen er lyslevende til stede i ordene ved dåben og nadveren. Her giver han et løfte om at være til stede i vores liv på en sådan måde, at vores liv bliver nyt. Hvad dette nye liv er, er blevet erfaret på forskellig måde gennem tiden. Skrifterne i Det nye testamente er forskellige forsøg på at fortolke disse erfaringer. Matthæus, Markus, Lukas og Johannes forsøger på hver deres måde at sætte ord på, hvad Kristus betyder for de mennesker, de skriver til. Nogle af dem er jøder. Andre er grækere. Mange gange fortolker de det i lyset af Det gamle testamente. Det gamle testamente tager de på intet tidspunkt bogstaveligt. Tværtimod fortolker de det i lyset af, hvad de har erfaret i deres nye Kristusliv. Det samme gør Paulus og alle de andre. Man kan simpelthen læse, hvordan de alle sammen med forskellige ord og billeder forsøger at fortolke, hvad dåben og nadveren betyder for dem. Dermed har de også fortalt os, hvordan vi skal læse dem. Vi skal læse dem som fortolkninger i lyset af Kristus. Martin Luther sagde det derfor på den måde, at vi skal læse skrifterne, sådan som de driver på Kristus.

Bøger skal fortolkes
Denne læsemåde er alt andet end fundamentalistisk og entydig. Når det driver på Kristus, handler det om, at Gud med Kristi død og opstandelse har vist, at hans kærlighed vil overvinde alt. Derfor er der ting i skrifterne, der er mere vigtige end andre. Der er også ting, vi kan helt se bort fra. F.eks. kan vi se bort fra de steder, der ikke handler om Guds kærlighed. Men hele tiden må det være udtryk for en fortolkning. Fortolkninger er altid præget af tid og sted. Fortolkninger er derfor aldrig entydige. De er aldrig færdige. Der er altid mere at sige. Det fine ved folkekirken er, at det er sådan, skrifterne bruges. Derfor trives forskellige fortolkninger side om side. Der er altid en samtale i gang. Derfor må der også være højt til loftet. Dermed bliver folkekirken et bolværk mod den fundamentalisme, som har vind i sejlene overalt i verden i disse år. Dette gælder både den religiøse og den ateistiske fundamentalisme. Dette bolværk gør mig stolt af at høre hjemme i folkekirken.

 

Ophavsret: