Sct. Jacobi Kirke, Varde
We create relations

Håbets profeter

Udgivet af Morten Thaysen, lør d. 17. dec 2016, kl. 21:13
Synspunkter

Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.
Esajas 9,1


I disse dage kan vi ikke undgå at se billederne fra Aleppo i Syrien. Billeder af en smadret by. Billeder af døde mennesker, der ligger i gaderne. Billeder af flygtende mennesker. Billeder af mødre, der græder over deres døde børn. Billeder af håbløshed, afmagt og tomme blikke. Billeder af soldater, der skyder vildt omkring sig. Billeder af præsidenter, der sender deres bombefly ind over byen. Alt sammen et led i et storpolitisk dødspil, der ingen ende vil tage. Vi kan ikke sige, at vi ikke har set det. Billederne toner frem i aviserne, fjernsynet eller på facebook. Måske kender vi tilmed en syrisk flygtning, der fortæller os sin historie. Med mindre man har et hjerte af sten, berører det én dybt.


Lyset i mørket
Syrerne er et folk, der vandrer i mørket. Mørket er der, hvor mennesker ikke længere betyder noget. Mennesker er blevet ligegyldige. Mørket findes ikke kun i Syrien. Det findes overalt. Det findes i os allesammen, og det kan gribe os med frygt. Men mørket skal ikke få det sidste ord – for Gud lader sig føde ind i mørket. Det ser ganske vist ikke ud af meget. Det er jo bare et lille barn, der ligger i en krybbe. Barnet er sårbart og skrøbeligt. Ikke desto mindre er det med det barn, at Gud tænder et lys i mørket. Julens budskab er, at det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. I lyset er der liv. Der er sandhed. Der er kærlighed. I lyset ser vi sandheden om, hvem vi er. Vi er mennesker, der betyder noget. Vi er mennesker, som Gud i kærlighed er kommet for at redde ud af mørkets kræfter. I lyset kan mørkets kræfter derfor komme dertil, at de opdager, at deres dødbringende våben ingenting kan. Kejser Augustus opdagede det dengang. Det samme gjorde kong Herodes. For er lyset først tændt, kan det ikke slukkes. Julens budskab er, at der er håb i mørket.


Håbets profeter
Julens budskab er, at vi kan gå en ny vej. Den gamle vej er vejen, hvor vi lader os styre af frygten for mørkets kræfter. Den nye vej er vejen, hvor vi lader os styre af det håb, som Gud giver os julenat. Jeg læste forleden om en kristen præst i Aleppo, der kalder sig selv for håbets profet. Ibrahim Alsabagh hedder han. Han siger sådan her til en avis: ”I den hverdag betyder lidt så meget. Når en syg får et besøg og hører nogle venlige ord og en velsignelse, så ses det som et tegn på, at der er håb. Når en meget fattig familie får penge, så de kan klare sig igennem, mens kvinden er gravid, så bliver der født et håb sammen med barnet. Vi forsøger at være håbets profeter”, siger han. Han forsøger derfor også at gøre tilværelsen lidt mere tålelig for børnene i den hærgede by. For det hjælper, ”når et barn, der ikke kan synke af frygt, får lov til at komme
til en fest”.


I en af filmene om Hobitten siger Gandalf om en anden troldmand: ”Han tror, at det kun er overvældende magt, der kan holde det onde i skak. Men det er ikke, hvad jeg er nået frem til. Jeg har fundet ud af, at det er de små hverdagsagtige handlinger, gjort af helt almindelige mennesker, der holder mørket stangen. Små handlinger af venlighed og kærlighed”.


Gud lader sig føde julenat og tænder et lys, som ikke kan slukkes. Det ser ikke ud af noget særligt i en verden, hvor mørkets kræfter spiller deres dødbringende spil. Vi kan vælge at deltage i det spil. Vi kan også vælge at lade være. For lyset giver os et håb om, at mørkets kræfter ikke skal få det sidste ord. Gud har mere at sige. Derfor tænder han et lys. I det lys sender han os ud i mørket som håbets profeter.


Glædelig jul

Ophavsret: